Ok så!

Efter sidste års frem og tilbage om brugen af domænet hardline.dk er jeg blevet opmærksom på at det tilsyneladende står ubrugt hen. Det er sådan lidt synd, når jeg selv synes jeg bruger det til en del mere end bare email.

Så for lige at gøre hardline.dk og mig selv lidt mere synlige kan jeg da skrive nyhederne mm. på de her sider.

Hvis der skulle herske nogen tvivl kan jeg da med det samme sige at hardline.dk og jeg selv ikke har nogen forbindelse med partiet Hard Line i Danmark. Domænet har været brugt af mine venner og jeg i tyve år og står for nogle helt andre ting end Hard Line. hardline.dk startede som softgun(hardball) butik og udlejer omkring årtusindeskiftet da “gunfun” skiftede navn. Efter softgun handelen stoppede har det været brugt privat af mig.

I forbindelse med turen foran klagevævnet for domænenavne refererede jeg til “hardline filosofien” og er blevet spurgt “hvad f***** der menes med det?” Det er et fremragende spørgsmål og det vil jeg meget gerne forsøge at formulere.
En ting hardline.dk har tilovers fra softgun tiden er ordet “custom”, som vel bedst kan oversættes med brugerdefineret. “Custom made” er specialbygget og så videre. Det skal ikke være noget hemmelighed at for tyve år siden var mit dansk rimelig street og der har givetvis været sætninger med flere låneord fra engelsk end danske gloser. Så når jeg stadig siger “custom” og mener det ord er så vigtigt er det fordi det var sådan man talte da jeg lærte at man kan få sagerne på den måde man gerne vil have dem og jeg tror på at folk skal have tingene på den måde de gerne vil have dem.
Alt med måde, vi behøver nok ikke have et krydstogtsskib hver til at sejle til Samsø ombord på, men tanken om at din custom softgun ikke er anderledes end din pc, din cykel, din carport osv. skal på den anden hånd heller ikke underdrives. Derefter følger en masse tanker om frihed, retten til at reparere sin laptop eller få den repareret, forbrugerbeskyttelse mm.
Hardline filosofien er at insistere på at få sagerne på din måde og insistere på retten til din personlige frihed.

De har siden skal bruges til at udbrede den tænkning. Til at gøre forbrugere i stand til at træffe beslutning selv, til at forklare hvad dine data bliver brugt til af de koncerner vi alt for villigt giver dem til, til at kritisere Apple når de sælger dig en dongle for at kunne kommer hovedtelefoner og lader i din bærbare computer til 30 klik samtidig, til at forklare hvordan du ikke behøver at bruge penge på et webcam når din telefon allerede har et der er bedre og til at vise at bare fordi case modding ikke er lige så populært som det var for ti år så kan man stadig få tingene som man vil have dem.

Jeg kan ævle for evigt om det her og jeg vil ikke være mere specifik i den her intropost.

Jeg har renset ud i steam gruppen. Hvis der er nogen der har brug for hjælp til selvhjælp med teknologi, må de meget gerne joine. Så ser vi om der er nogen der har et svar.

Vi ser frem til mere synlighed

/Holm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...